Spørgsmålet kommer typisk, når virksomheden er vokset fra tredive til halvtreds millioner, og ejeren stadig sidder med regnearket søndag aften. Skal vi ansætte en, eller skal vi købe funktionen? Her er tallene, der skal til for at svare — og de er ikke dem, de fleste regner med.
Først: hvad koster det at ansætte?
Danmarks Statistiks lønstruktur for 2024 er det bedste grundlag, der findes. Tallene er gennemsnit for den private sektor:
| Funktion | Gns. pr. md. | Nedre kvartil | Øvre kvartil |
|---|---|---|---|
| Ledelse inden for økonomifunktioner | 92.600 | 67.400 | 111.400 |
| Controller | 66.500 | 50.200 | 79.700 |
| Regnskabsmedarbejder | 52.100 | 40.300 | 59.800 |
| Bogholder | 46.100 | 37.700 | 52.500 |
Kilde: Danmarks Statistik, Lønstruktur 2024 (tabel LONS20), privat sektor. Kvartilerne er omregnet fra fortjeneste pr. præsteret time. Lønudviklingen i den private sektor har ligget omkring 3 procent årligt siden, så niveauet i 2026 er nogle procent højere.
Den fejl, næsten alle laver
Nu kommer det punkt, hvor de fleste artikler om emnet går galt — og hvor jeg har set virksomheder træffe en beslutning på et forkert grundlag.
Danmarks Statistiks tal for “fortjeneste” indeholder allerede pension, ATP og feriebetalinger. Tager man de 92.600 kroner og lægger 12,5 procent feriepenge og 10 procent pension ovenpå, tæller man de samme kroner to gange og overvurderer omkostningen med en fjerdedel.
Regner man rigtigt, ser tillægget til en fast månedsløn sådan her ud for en funktionær i 2026:
| Post | Pr. år |
|---|---|
| ATP, arbejdsgivers andel | 2.376 |
| AUB (uddannelsesbidrag) | 2.821 |
| Barsel.dk | 2.200 |
| Finansieringsbidrag | 328 |
| Arbejdsskadeforsikring, kontorfunktion | ~2.750 |
| Lovpligtige bidrag i alt | ~10.500 |
Det er godt 875 kroner om måneden. Læg pension på 8 til 12 procent og ferietillæg på 1 procent til, og du er på 11 til 13 procent oveni lønnen i direkte omkostninger.
En detalje om ferie, der ofte forvirrer: de 12,5 procent feriegodtgørelse gælder medarbejdere uden løn under ferie. En funktionær på fast løn får ferietillæg på 1 procent — lønnen under ferien ligger allerede i den faste løn. Den reelle ferieomkostning er, at du betaler for 52 uger og får 47.
Resten op til de 35 procent, man ofte hører, er indirekte: arbejdsplads, IT-licenser, ledelsestid, fravær, oplæring. De poster findes, men de er svære at sætte tal på, og der er ingen dansk statistik for dem. Vær skeptisk, når nogen præsenterer dem som fakta.
De tre omkostninger, der ikke står i lønbudgettet
Rekrutteringen
Bruger du et rekrutteringsbureau, ligger honoraret typisk på 10 til 20 procent af bruttoårslønnen. Danske bureauer angiver spænd fra 15.000 kroner for en standardstilling til 250.000 kroner for en specialist- eller lederrolle. For en økonomichef til godt en million om året i samlet fortjeneste betyder det 120.000 til 240.000 kroner — før den første arbejdsdag.
Opsigelsesvarslet
Det her er efter min erfaring det tal, der afgør flest beslutninger, når først man ser det.
Efter funktionærloven stiger arbejdsgiverens opsigelsesvarsel med ancienniteten: en måned det første halve år, tre måneder efter et halvt år, fire måneder efter knap tre år, fem efter knap seks, og seks måneder derefter.
En økonomichef med tre års anciennitet har altså fire måneders varsel. Ved et samlet niveau omkring 95.000 kroner om måneden er det cirka 400.000 kroner — ofte med fritstilling, altså fuld løn uden arbejdsindsats. Passer personen ikke til virksomheden, har du bundet dig til det beløb, uanset hvad.
En aftale med en ekstern kan typisk opsiges med en til tre måneder. Det er hele forskellen på en beslutning, du kan fortryde, og en, du ikke kan.
Risikoen for at ramme forkert
Her skal man være forsigtig med tallene. Reglen om, at en fejlansættelse koster 75 til 150 procent af årslønnen, cirkulerer bredt på danske sider, men stammer oprindeligt fra amerikanske kilder. Jeg bruger den ikke.
Danske rådgivere, der har regnet selv, lander på 350.000 til 500.000 kroner for en fejlansættelse på specialistniveau. Mekanikken bag er lettere at forholde sig til end procenten: en ny medarbejder er omkring 80 dage om at nå normal produktivitet og er cirka 30 procent mindre effektiv i indkøringen, og kollegerne bruger omkring 99 timer på uformel oplæring. Dertil varslet og en ny rekruttering.
Og hvad koster den eksterne så?
Her møder du et problem, som er værd at kende: markedet for ekstern økonomiledelse i Danmark offentliggør stort set ikke sine priser. Jeg har gennemgået de store revisions- og rådgivningshuse samt en række specialiserede udbydere. Næsten alle skriver “kontakt os for et tilbud”.
De tal, der faktisk er offentligt tilgængelige:
- Ekstern bogføring ligger på 450 til 900 kroner i timen hos danske bogholderhuse, og abonnementer starter omkring 1.000 kroner om måneden for en helt lille virksomhed. En virksomhed med 6 til 15 ansatte lander typisk i intervallet 8.000 til 25.000 kroner om måneden afhængigt af bilagsmængden.
- Interim CFO blev af én dansk udbyder oplyst til 1.300 til 1.500 kroner i timen — men det tal er fra 2022, og jeg har ikke fundet et nyere offentligt.
- Revisortimer ligger på 600 til 1.300 kroner.
Vi offentliggør vores egne priser, netop fordi resten af markedet ikke gør det. Du kan se dem på prissiden.
Regnestykket stillet op
For en virksomhed med 15 til 30 ansatte, hvor overvejelsen står mellem at ansætte en økonomiansvarlig og at købe funktionen:
| Ansætte | Købe | |
|---|---|---|
| Løn og bidrag, år 1 | ~800.000 | — |
| Rekruttering | 80–160.000 | 0 |
| Arbejdsplads, IT, licenser | Ja | 0 |
| Oplæring og indkøring | 2–3 måneder | 2–3 uger |
| Ferie- og sygdomsdækning | Ingen | Indbygget |
| Binding ved fortrydelse | 1–6 mdr. varsel | 1–3 mdr. opsigelse |
| Bredde i kompetencer | Én person | Flere specialister |
Hvornår skal du så ansætte?
Jeg skal være ærlig om, hvornår mit eget svar ikke er det rigtige.
Ansæt, når opgaven kræver mere end tredive til fyrre timer om måneden, når den kræver daglig tilstedeværelse i produktionen eller på lageret, når økonomifunktionen er så tæt sammenvævet med driften at afstand koster mere end den sparer, eller når virksomheden er stor nok til at bære en fuldtidsstilling med reelt indhold hele året.
Køb funktionen, når behovet er tolv til femogtyve timer om måneden, når du har brug for flere kompetencer end én person har — bogføring, controlling, ERP, bankdialog, forberedelse til generationsskifte — når du er usikker på, hvad du egentlig har brug for og gerne vil finde ud af det uden at binde dig, eller når du står midt i noget: en vækstperiode, et systemskifte, et ejerskifte.
Og et forbehold, der taler imod mig selv: det er faktisk ikke særlig svært at rekruttere til økonomi i Danmark lige nu. Arbejdsmarkedsstyrelsens seneste opgørelse viser, at kontor, administration, regnskab og finans har den laveste andel forgæves rekrutteringer af alle områder — fire procent. Argumentet for en ekstern løsning er altså ikke, at du ikke kan finde nogen. Det er, at det er dyrt, langsomt og bindende at ansætte den forkerte.
Kort sagt
En økonomichef koster omkring 800.000 til en million om året, plus rekruttering, plus et opsigelsesvarsel på op til seks måneder, du ikke kan komme ud af. En ekstern løsning koster det, den koster hver måned, og kan opsiges.
Er du i tvivl, så start med at tælle timerne. Hvor mange timer om måneden bruger nogen faktisk på økonomistyring hos jer i dag — inklusive dine egne søndage? Ligger tallet under tredive, er svaret sjældent en ansættelse.
Vil du have regnestykket for jeres virksomhed konkret? Vi laver det gratis, og vi siger det ærligt, hvis en ansættelse er det rigtige for jer. Ring eller skriv.